Gå til hovedindhold
Nyheder fra Sociale Forhold og Beskæftigelse

Arkæolog klar til at flytte til Ringkøbing-Skjern

Taltentmessen i Musikhuset gav ledige akademikere mulighed for at møde en lang række virksomheder, styrelser, kommuner og Region Midt.

Helle Hansen fra Virksomhedsservice i Ringkøbing-Skjern har en god snak med Daniel Nykjær Andersen om jobmuligheder i området.
  • Læs op

Indhold

    Billedtekst: Helle Hansen fra Virksomhedsservice i Ringkøbing-Skjern har en god snak med Daniel Nykjær Andersen om jobmuligheder i området.

     

    Af Helle Veel Høygaard - Jobcenter Aarhus

    Det var første gang Ringkøbing-Skjern Kommune deltog i en jobmesse arrangeret af Jobcenter Aarhus, men det er ikke sidste gang. Der var masser af interesserede kandidater forbi standen i løbet af dagen.

    "Snakken er gået hele dagen, og det er altid dejligt, når nogen interesserer sig for arbejdsmuligheder i vores område, selv om det ligger langt væk fra Aarhus," siger Susanne Trip Nielsen fra Erhvervsrådet i Ringkøbing-Skjern.

    Det har været ledige med meget forskellige uddannelsesbaggrunde, og de har alle fået beskeden om, at hvis de får job og flytter til området, kan jobcentret også hjælpe deres partner med at finde et job.

    En af dem, der kom forbi standen, var Daniel Nykjær Andersen, der er uddannet klassisk arkæolog. Siden han blev færdig med uddannelsen for fire år siden,  har han haft forskellige projektansættelser inden for sit fag.

    "Jeg ønsker ikke at ende som sådan en nomade, der går fra museum til museum. Derfor er jeg klar på at flytte efter et fast job, hvor jeg kan bruge mine akademiske kompetencer bredt," siger Daniel Nykjær Andersen og nævner, at han for eksempel kan arbejde med formidling, dokumentation og administrative opgaver.

    Daniel skal til en jobsamtale i dag, hvor det bliver afgjort, om hans næste arbejdsplads bliver Bork Vikingehavn. Hvis det ikke lykkes, har han fået øjnene op for andre muligheder i Ringkøbing-Skjern på Talentmessen.

    Sidst opdateret: 3. maj 2024